Succes i Breinholtgaard igen - nok til EM?

Succes i Breinholtgaard igen - nok til EM?
18. green ved West Coast Masters

mandag den 11. maj 2009

Golfen

Mange af jer ved nok godt at jeg holder af at spille golf, og derfor er det klart at det er hovedpointen i dette indlæg. Men ellers vil jeg da gerne fortælle lidt om mig selv, hvordan jeg har det og nu er i hverdagene.

Efter en udemærket golfsæson sidste år, som faktisk, set i bakspejlet, var lidt skuffende, så har min optakt til denne sæson været helt anderledes.
Oktober 2008 kom jeg ind i Dansk Junior Golf Akademi's regionshold(DJGA), hvilket har givet mig en masse træning vinteren over. Jeg har således trænet golf og "styrketrænet" en gang om ugen, og det har da helt klart givet pote. Jeg føler mig meget mere klar til sæsonen, og også rundt omkring til turneringerne føler jeg mig også mere positiv og glad - hvilket måske skyldes at jeg har trænet med folk på samme alder som mig hele vinteren.

Det hele kulminerede så for 3 uger siden, hvor årets første ranglisteturnering skulle spilles i Sorø. På forhånd vidste jeg godt at det ville svært, fordi greens er så hurtige derud, men jeg vidste også, at med en god dag ville jeg sagtens kunne spille godt.
Målet var top 20, da det giver ranglistepoint, og derfor var jeg da heller ikke skuffet, da jeg kom ind på en delt 15. plads. Jeg fik ikke reguleret mit handicap, hverken op eller ned, og derfor holdt jeg mit handicap på 5.3.

Næste turnering var åbningsturneringen i min egen golfklub, Værløse. Oprindeligt havde jeg planlagt at spille en ranglisteturnering i Dragør, men pga. at jeg havde været på udveksling man-fre inden, så valgte jeg at tage den lidt blødere løsning.
Det viste sig at være en udmærket løsning. Selvom vinden blæste en halv pelikan, så spillede jeg ok, og i en runde på 81 slag (73 netto), så vandt jeg turneringen foran en holdkammerat på førsteholdet, fordi jeg spillede en bedre bagni. Præmien var et weekendophold til et valgfrit Choice hotel, så det var ikke dårligt.
Handicappet forblev 5.3

Sidste uge drog jeg så mod de "sydlige" egne, da jeg tog ned til Gråsten for at spille årets første store junior turnering, nemlig Faxe Kondi Tour I på Benniksgaard Golf Klub. Allerede i prøverunden viste jeg gode takter, og med en runde i 78 slag der, regulerede jeg mig ned til et nyt hcp på 5.1
Lørdag startede turneringen, og selvom jeg havde 3 doublebogies (2 over par), så havde jeg også 6 birdies og 6 bogies. Det resulterede i en score på +6, hvilket rakte til en delt 8. plads på det tidspunkt. Da jeg inden turneringen havde som mål at klare cuttet, var det jo fantastisk, idet at jeg var hele 7 slag fra cutgrænsen.
Finaledagen var dog noget af en mærkelig oplevelse. Efter kun 3 huller var jeg 4 over par for dagen, og efter 7 huller var jeg 6 over par - ligesom de første 36 huller jeg havde gået. Jeg rundede de første ni huller af med en doublebogey, hvilket betød at jeg var hele 14 over par, 8 over par for dagen.
Jeg genfandt dog spillet fra de foregående dage på de sidste ni huller, og efter 18 huller sluttede jeg +13, 7 over for dagen, hvilket rakte til en god 20. plads. Alt i alt var jeg meget tilfreds, især fordi jeg slog alle juniorlandsholdspillerne fra 94/95 og at jeg var bedst som 95.
Nyt handicap er nu 4.0 mens min placering på juniorranglisten er delt 38. plads.

I lørdags drog jeg så til Aarhus for at spille juniorranglisteturneringen Golfexperten Open på Aarhus Aadal Golfbane. Det var en meget god oplevelse, og selvom jeg lavede nogle dumme fejl på første runde, så reddede jeg min dag på min anden runde med 75 slag. Første runde var gået i 80 slag.
Min score i +11 resulterede en meget god 7. plads, kun et slag fra en delt 4. plads. Min 7. plads giver mig 5 point på juniorranglisten samt at mit nye handicap nu er på 3.6.

It's in the hole!
Kevin