Succes i Breinholtgaard igen - nok til EM?

Succes i Breinholtgaard igen - nok til EM?
18. green ved West Coast Masters

torsdag den 19. november 2009

Landsholdsliv - part 1




         Efter godt et halvt år er det vist endelig tid til at bryde tavsheden fra mine blogskriverier, og igen starte på skriverierne.

Men nok om det. Nu er det tid til min første blog som dansk landsholdsspiller i golf. Jep. Du læste rigtigt. Landsholdsspiller i golf. Det fik jeg af vide i sidste måned, og selvfølgelig er jeg da stolt. Men på den anden side virker det lidt mærkeligt. Du ved, jeg er af kinesisk afstamning, kun min forældre og min moster bor lige nu i Danmark. Min søster bor lige nu i Hong Kong, og ellers bor resten af familien langt over i østen.
Så hvorfor skulle jeg så repræsentere Danmark, når alle mine rødder kommer fra Kina. Jeg har tænkt lidt over det, men inderst inde føler jeg mig mere dansk end kinesisk. For det første er jeg jo født og opvokset her, og det vil sige at jeg kender den danske (elller den vestlige) kultur langt bedre end den kinesiske. Jeg føler mig lidt fremmed når jeg går igennem gaderne i Kina, og det hele virker bare så fjernt og alligevel så tæt, når man er der ovre, da jeg stadig kan tale nogenlunde flydende kinesisk.
Danmark er mit hjem, og jeg elsker at være her lige nu. Måske ændrer det sig om fem år, måske tyve. Hvem ved?

Tilbage til golfen har jeg nu været til min første landsholdtræning. Og Moder Natur havde da i hvertfald ikke lyst til at byde mig velkommen til denne scene, jeg havde det lidt som en udsendelse af De Sorte Spejdere, hvor de to værter var på Bornholm for at møde en kvinde, der mente at hun kunne se bækalfer. Breinholt nævner, at træerne svajer og rusker, lige da de træder ind i skoven, som et symbol på at de skulle holde sig væk. Og sådan havde jeg det lidt.
Der var dog ingen problemer til træning, eller noget tegn på, at jeg skulle skride. Landstræneren hilste pænt på mig, og ellers startede den stille opvarming. Fik taget nogen billeder, analyseret svinget, og så var det ellers bare selvtræning, mens stormen rasede lige uden for det halvtag, man stod under. Flagdugene fløj rundt på rangen, og et stål net på størrelse med et forholdsvis stort spise bord fløj bare rundt, som om det var tøj i en vaskemaskine.

Nu ber jeg bare på at vejrforholdene bliver bedre til næste gang, for det var godt nok ikke sjovt 

Forresten vil jeg da lige kort opsummere min sæson i år. Efter sidste blogindlæg havde jeg en lille downperiode på en måned, hvor det hele ikke sad som det skulle. Da jeg tog på sommerferie (og forresten sluttede med et snit på 11,6 til årsprøverne  spillede jeg den første af seks turneringer i træk, hvor alt lykkedes. Jeg hev seks top 6 placeringer med hjem, incl. min første sejr. Og så var min sæson reddet. Derefter faldt niveauet igen, hvor jeg dog kom i den øverste 2/3 til DM for juniorer. Til klubmesterskabet var jeg tæt på at overraske, og tage sejren, men sidste runde var bare ikke godt nok i forhold til min modstander, og derfor blev jeg en glad nummer to.
Mine resultater kan ses her, hvor i kan scrolle ned til nummer 37 og tjekke mine resultater der. Der vil også være mulighed for at se mine scores hul for hul på mange af turneringerne, ved at trykke på turneringsnavnet.

I weekenden drager jeg så til Fyn, nærmere bestemt Oure for at tage på min første landsholdssamling, og efter denne tur vil Landsholdsliv - Part 2 udkomme.

- Kevin