Hej alle
Jeg er kommet hjem fra en rigtig god tur til Aars, hvor jeg spillede årets tredje afdeling af Faxe Kondi Tour. Det var ikke fordi jeg virkelig troede at jeg kunne vinde, jeg tog derhen med henblik på en god opvarmning til Italian International i næste uge.
Selvom spillet ikke føltes særlig godt, kom jeg rundt i prøverunden i 2-under-par, og det gav mig mod. Og hele weekenden spillede jeg heller ikke prængende, men jeg lavede aldrig nogle store fejl. Det resulterede i runderne 71-72-73, samlet par, og det var nok til at vinde turneringen.
Jeg var virkelig glad for sejren, for jeg troede slet ikke at jeg havde spillet til det. Og jeg fik bevist for mig selv, at selvom spillet måske ikke sidder der 100%, så kan jeg stadig spille med.
Det giver selvfølgelig en masse optimisme fremadrettet, og især til næste uges Italian International. Jeg glæder mig vanvittigt meget til at komme i gang dernede og få prøvet en international turnering. Det skal jeg nyde.
Spillerfeltet er lige opdateret, og mit handicap i +0,1 rækker som den 25. bedste. Det er altså et rigtigt skarpt felt jeg møder, så konkurrencen er hård - men slet ikke umulig.
En sidste ting, er at jeg i dag er blevet udtaget til Junior Masters Invitational finalen i Sverige. Det er en af de større juniortuneringer i Sverige med deltagelse fra både Norge, England, Finland, Danmark og selvfølgelig værtsnationen selv. Vi spiller i Nörrköping GK d. 24. til den 26. september.
Det er et stort skulderklap for mig at jeg er blevet udtaget til den turnering, især når man ser på hvilken forfærdelig sæsonstart jeg havde i år. Men langsomt har jeg arbejdet mig tilbage, og det har båret frugt - det er dejligt. Det er altid godt at blive belønnet for de timer man lægger i sin træning, og især på hvor meget man ofrer på det.
Igen vil jeg anbefale dig at følge mig på twitter @kchinaDK - her vil jeg dagligt og oftere give nogle korte opdateringer på hvordan det går. Samtidig kan du også følge mange andre tour-pro'er på sitet, bl.a. min holdkammerat Thorbjørn Olesen via @thorbjornolesen
Jeg ved endnu ikke om der er net i Italien, men hvis der er, så vil jeg give nogle opdateringer når jeg kommer derned.
God vind!
Kevin
onsdag den 25. august 2010
søndag den 15. august 2010
Italian International
Hej alle
Jeg er blevet udtaget af landsholdet til at repræsentere Danmark, når det går løs i Italian International Individual Under 16 Championships på Biella GC fra den 29. august til den 3. september. Det bliver min første "opgave" for landsholdet, både indland og selvfølgelig også udland, og jeg glæder mig som et lille barn.
Et af mine mål, da jeg kom på landsholdet sidste år, var nemlig at komme ud og spille internationale turneringer. Og selvom det måske på papiret ikke er den største turnering, så er der alligevel 12 spillere under handicap 0, med bedste handicap på +3.6!
Det bliver med garanti en fantastisk oplevelse for mig, og jeg skal helt klart ned og suge erfaring til mig først og fremmest. Men derudover håber jeg selvfølgelig på at gøre en god figur dernede, og der er hård kamp om pladserne. 120 stiller til start, mens kun de 36 bedste kommer videre til de to finalerunder.
Inden da går det løs i Aars i næste uge hvor der spilles Faxe Kondi Tour III. Jeg har ikke de store forventninger, idet jeg lige er startet i gymnasiet og får en masse opgaver der, men jeg tror stadig på et godt resultat. Mit korte spil har aldrig været så godt som det er for tiden, og jeg tror også på, at det lange kommer til at virke i weekenden.
Husk at følge mig på twitter gennem linket ude i siden!

mandag den 9. august 2010
Hole-in-one og 3. plads ved DM
Så er jeg tilbage med en ny blog for den seneste periode.
Efter min banerekord i Værebro gjaldt det selvfølgelig at holde benene på jorden, og ikke tro, at alt nu ville kunne lykkes. Jeg følte også at jeg havde fint styr på mit spil, inden årgangsmesterskaberne i Fredericia ugen efter. En doublebogey på mit allerførste hul slog mig dog ud, og det betød at jeg kæmpede med mine jernvalg under hele første runde. Fik dog skrabet en runde i 76 slag sammen, så jeg stadig med i kampen.
I anden runde sad spillet meget bedre, og jeg gik en runde i 69 slag, 3-under-par, og endte med at vinde med et enkelt slag. Virkelig dejligt, og især på mit mentale område var det en klar forbedring af tidligere.
Det var derfor med optimisme, at jeg tog til DM. Jeg fik prøvespillet banen to gange, og følte at jeg havde godt styr på det. Runderne i 75-77, 8-over-par, var også lige nok til at komme med i hulspil, hvor placeringerne ville blive afgjort. Var dog ved at spille mig helt ud af turneringen i slagspilsrunderne, men fik mig reddet godt ud af dem.
I både 1/8- og kvartfinalen kom jeg to ned efter to. Alligevel fik jeg begge gange kæmpet mig tilbage, og i 1/8-finalen vandt jeg 2/1 over Daniel Nielsen. Kvartfinalen mod Sebastian Czyz var dog anderledes tæt, og på 17. hul troede jeg, at jeg havde tabt matchen, idet jeg var 1-ned, og havde et 10-meter putt for birdie, mens min modstander havde et 3-meter putt. Jeg holede dog, mens han missede, og så kom vi til 18. hul. Den delte vi i par, og så måtte vi tage ekstra huller i brug. På første hul lavede jeg en birdie, og det var nok til at komme videre.
Semifinalen var mod topseedede Thomas Sørensen, og jeg havde ingen forventninger til kampen overhovedet. Jeg skulle ud og spille mit spil (som Wozniacki altid gør), og så se hvad det ville række til. En snaphook på 1. hul slog mig helt ud - og dog, for overraskende vandt jeg hullet med en par, selvom Thomas lå med 210 meter ind på par-5 hullet efter sit drive, midt på fairwayen.
Tre hurtige birdies senere kom han dog tilbage og førte 2-up, men jeg vidste at jeg kunne være med. Jeg havde selv chancer på de tre huller, der var på samme længde som hans, og det var mellem to og tre meter.
Jeg kom tre ned efter 10., og jeg vidste at jeg skulle til at lave noget herfra. 11. hul, et par-3 hul på 128 meter, havde Thomas slået den ind på midt green. Jeg gik efter pinden og det gave pote. Et hop, og så var bolden i hul - og jeg havde lavet min første hole-in-one! Jeg var helt i ekstase, og jeg rystede over hele kroppen.
Selvom jeg havde rigeligt med chancer til det, så havde jeg en virkelig dårlig dag med putteren, og det betød, at jeg med et afsluttende tre-putt tabte matchen 3/2. Fortjent sejr til Thomas, der var en 3-4 under par på dagen. Han vandt også senere mesterskabet.
Mit spil er helt klart blevet bedre, men det korte skal der stadig arbejdes på. Jeg har taget et stort skridt fremad, men der er stadig mange kilometer, før jeg når til mål.
Næste turnering er Faxe Kondi Tour III i Aars, hvorefter jeg ugen efter tager til Italien for at spille Italian International "Under 16" på Biella GC. Det bliver min første internationale turnering, og jeg glæder mig virkelig meget!

Abonner på:
Opslag (Atom)