Hole-in-one og 3. plads ved DM

Så er jeg tilbage med en ny blog for den seneste periode.

Efter min banerekord i Værebro gjaldt det selvfølgelig at holde benene på jorden, og ikke tro, at alt nu ville kunne lykkes. Jeg følte også at jeg havde fint styr på mit spil, inden årgangsmesterskaberne i Fredericia ugen efter. En doublebogey på mit allerførste hul slog mig dog ud, og det betød at jeg kæmpede med mine jernvalg under hele første runde. Fik dog skrabet en runde i 76 slag sammen, så jeg stadig med i kampen.

I anden runde sad spillet meget bedre, og jeg gik en runde i 69 slag, 3-under-par, og endte med at vinde med et enkelt slag. Virkelig dejligt, og især på mit mentale område var det en klar forbedring af tidligere.

Det var derfor med optimisme, at jeg tog til DM. Jeg fik prøvespillet banen to gange, og følte at jeg havde godt styr på det. Runderne i 75-77, 8-over-par, var også lige nok til at komme med i hulspil, hvor placeringerne ville blive afgjort. Var dog ved at spille mig helt ud af turneringen i slagspilsrunderne, men fik mig reddet godt ud af dem.

I både 1/8- og kvartfinalen kom jeg to ned efter to. Alligevel fik jeg begge gange kæmpet mig tilbage, og i 1/8-finalen vandt jeg 2/1 over Daniel Nielsen. Kvartfinalen mod Sebastian Czyz var dog anderledes tæt, og på 17. hul troede jeg, at jeg havde tabt matchen, idet jeg var 1-ned, og havde et 10-meter putt for birdie, mens min modstander havde et 3-meter putt. Jeg holede dog, mens han missede, og så kom vi til 18. hul. Den delte vi i par, og så måtte vi tage ekstra huller i brug. På første hul lavede jeg en birdie, og det var nok til at komme videre.

Semifinalen var mod topseedede Thomas Sørensen, og jeg havde ingen forventninger til kampen overhovedet. Jeg skulle ud og spille mit spil (som Wozniacki altid gør), og så se hvad det ville række til. En snaphook på 1. hul slog mig helt ud - og dog, for overraskende vandt jeg hullet med en par, selvom Thomas lå med 210 meter ind på par-5 hullet efter sit drive, midt på fairwayen.

Tre hurtige birdies senere kom han dog tilbage og førte 2-up, men jeg vidste at jeg kunne være med. Jeg havde selv chancer på de tre huller, der var på samme længde som hans, og det var mellem to og tre meter.

Jeg kom tre ned efter 10., og jeg vidste at jeg skulle til at lave noget herfra. 11. hul, et par-3 hul på 128 meter, havde Thomas slået den ind på midt green. Jeg gik efter pinden og det gave pote. Et hop, og så var bolden i hul - og jeg havde lavet min første hole-in-one! Jeg var helt i ekstase, og jeg rystede over hele kroppen.

Selvom jeg havde rigeligt med chancer til det, så havde jeg en virkelig dårlig dag med putteren, og det betød, at jeg med et afsluttende tre-putt tabte matchen 3/2. Fortjent sejr til Thomas, der var en 3-4 under par på dagen. Han vandt også senere mesterskabet.

Mit spil er helt klart blevet bedre, men det korte skal der stadig arbejdes på. Jeg har taget et stort skridt fremad, men der er stadig mange kilometer, før jeg når til mål.

Næste turnering er Faxe Kondi Tour III i Aars, hvorefter jeg ugen efter tager til Italien for at spille Italian International "Under 16" på Biella GC. Det bliver min første internationale turnering, og jeg glæder mig virkelig meget!

God vind!

Kevin