Succes i Breinholtgaard igen - nok til EM?

Succes i Breinholtgaard igen - nok til EM?
18. green ved West Coast Masters

fredag den 10. september 2010

Skuffende Italian International

Det er nu en uge siden at jeg kom hjem fra min første turnering i udlandet, Italian International U/16 ved Torino. Oplevelsesmæssigt var det en stor oplevelse, idet det var en helt anden scene end de normale danske juniorturneringer, og jeg lærte helt klart en masse.
Spillemæssigt var det skuffende, men også bare en bekræftelse på hvad der mangler og hvad der virker i mit spil. Mine slag tee til green har var rigtigt gode, ramte faktisk 27 ud af 36 greens in regulation, og derfor var det en kæmpe skuffelse at se en score på +12 efter to runder

Jeg startede nervøst ud med 8 bogeys i træk, nogle var okay, men andre var helt hen i vejret. Missede et meget kort putt fordi jeg forhastede for meget, senere var i greenbunkere i to på et par-fem hul for så at lave en bogey. Det er bare ikke godt nok, og det har jeg lært meget af.
Ellers har mit korte spil været langt fra godt, ja nærmest katastrofalt, og jeg har i denne uge brugt en masse tid på at træne det. Allerede nu føler jeg en kæmpe fremgang, så det er dejligt! :-)

Årets sidste opgave er JMI Finalen i Norrköping i Sverige fra den 24.-26. august - en turnering, som Thorbjørn Olesen fra min klub tidligere har vundet. Jeg regner ikke med en sejr, da der er mange af Sveriges bedste spillere til start, men det ville jo ikke skade med sådan en titel. Det ville bare runde min allerede gode sæson af med min 6. sejr i år.
Når den turnering er overstået, tager jeg en tiltrængt pause på en måneds tid for at restituere. Der har været fuldt blus på træningen siden sidste oktober, hvor jeg kom på landsholdet, og derfor er min krop mærket. Det kan jeg tydeligt mærke.

Samtidig er gymnasiet startet, og det kræver en masse tid. Pausen vil selvfølgelig også give mig mulighed for at bruge lidt mere tid på mit arbejde på Golfnyheder.dk, hvor jeg har nogle forskellige ideer som jeg gerne vil komme i gang med.

God vind!

Kevin :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar